Svæverammer

Svæverammer anvendes typisk til malerier eller lærreder, der er spændt op på en blindramme. En svæveramme er en elegant og moderne indramningsløsning, der lader motivet komme i fokus. Der er en lille afstand mellem billedet og rammen, så det ser ud som om, at billedet svæver i rammen – deraf navnet svæveramme.

Hos RammeShoppen har vi et stort udvalg af svæverammer i forskellige materialer, tykkelser og farver, og vi hjælper dig gerne til at vælge lige netop den ramme, der passer til dit motiv og det udtryk, du ønsker. Uanset om du søger en minimalistisk sort eller hvid svæveramme eller en i håndbelagt slagguld, finder du det her på siden. Alle vores rammer laves på specialmål efter dine ønsker

smal-svaeveramme.jpg

Start med at vælge rammelisten

Kvalitetsrammer efter dine ønsker

Vores svæverammer er i høj kvalitet og bliver håndlavet efter de mål, du ønsker. Vi er stolte af at kunne give dig professionel inspiration og rådgivning, så du får den helt rigtige ramme med hjem.

Når du bestiller en svæveramme, bliver du bedt om at indtaste motivets ydermål, og så vil vi tillægge cirka 3 mm luft hele vejen rundt mellem billedet og rammen, for at skabe den ønskede ”svæveeffekt”. Vi borer huller til fastgørelse af dit maleri for dig, og der medfølger skruer, ophæng og snor, så du nemt og hurtigt kan få dit maleri i rammen og op at hænge.

Indramning

Uanset om du bestiller en klassisk ramme, en boksramme eller en svæveramme, har du mulighed for at sende os dit motiv, og så vil vi sørge for en professionel indramning. Ved en svæveramme, vil vi tillægge 4-5 mm luft mellem blindramme og svæveramme. Når du bestiller din svæveramme, tilvælger du blot indramning og sender os dit maleri eller lærred, og så klarer vi resten. Vi sætter naturligvis også ophæng og snor bagpå, så din indramning er klar til at hænge op, når den lander hos dig – det eneste du skal bekymre dig om, er hvor på væggen dit værk skal hænge.

bubblemedia