Ofte stillede spørgsmål

 

Hvad er "afstandsstykke" når jeg bestiller

 

 

Hvis du skal indramme noget tykt, kan du med fordel bestille rammen med et afstandstykke isat.
Derved bliver der plads til dit emne mellem glas og bagbeklædning - fx. en fodboldtrøje eller andet
som fylder mere end der normalt er plads til i rammen.

Jeg mangler et produkt i jeres webshop.

Send en mail til os, så svarer vi tilbage om det er muligt.

Rabatkode - hvad er det.

Ved specielle anledninger, udsteder vi rabatkoder som indtastes ved check-out.
Det kan være foreninger som har fordelen, eller vi har uddelt disse ved specialarrangementer til brug i en begrænset periode.

Kan jeg få indrammet mit fotografi hos jer?

Ja, bestil indramningen som vanligt, - og vælg "Ja" under indramning. Herefter sender du dit billede til os, og vi indrammer det som bestilt - fx. med passepartout hvis det er valgt.
Indramningen afsluttes så med tape på bagsiden som lukker af for døgnfluer mv. samt ophæng og snor - lige til at hænge op.

Hvilke mål skal jeg angive når jeg vil have en passepartout ?

Ydermålet svarer til rammens størrelse som angives ved bestilling i højde x bredde i cm.

Du skal angive hullets størrelse som højde og bredde i cm.

Det kan være en fordel at bestille hullet lidt mindre end emnet der skal vises, så passepartouten fx. kan gå 5 mm ind over dit emne hele vejen rundt og være med til at holde dette fast

Hvis du ikke anfører specielle krav, midtstiller vi hullet.

Alternativt kan du i supplerende tekst angive bredden af passepartouten som venstre/højre/top/bund i cm.

Du kan se maksimale mål i menuen for Passepartout når du har valgt typen.

Eksempel:

Du har et foto på 30,5 x 40,5 cm hvortil du gerne vil have en passepartout med 5 cm kant rundt omkring samt en ramme.

For at der ikke kommer luft mellem foto og passepartout, kan man med fordel bestille hullet 5 mm mindre end fotoet hele vejen rundt, altså ialt 1 cm mindre - hullet skal så anføres som 30 x 40 cm når fotoet er 30,5 x 40,5 cm.

Ydermålet bliver så 10 cm større (5 cm hele vejen rundt) end hulmålet - her 40 x 50 cm.

Passepartout og rammestørrelse bestilles således begge som 40 x 50 cm.

 

bubble